Kathrine

Indehaver, tandlæge

Kathrine blev uddannet fra Københavns Tandlægeskole i 2007. Efter endt uddannelse startede hun som ansat på klinikken. I 2019 overtog Kathrine og Martin klinikken.

Kathrine har desuden været ansat i tandpinevagten siden 2010 og har haft et års supplerende barselsvikariat i Vadum i 2018. Kathrine holder sig hele tiden opdateret på viden og søger faglig sparing med kolleger i hele landet. Kathrine har særlig interesse i implantatbehandlinger og restaurering af det slidte tandsæt, men varetager al gængs tandbehandling.

Kathrine er gift med Martin og sammen har de 4 børn. Det prioriteres højt at have tid til familielivet. Kathrine og Martin mødte hinanden på Filippinerne, da de begge var ud og lave frivilligt tandlægearbejde med Tandsundhed uden Grænser i 2006. Begge drømmer om at komme ud og lave frivilligt arbejde igen, når børnene er blevet lidt større.

Kathrine er glad for motion og tager tit en løbetur om morgenen, så hun møder frisk og energisk ind på arbejde.  Det stillesiddende arbejde i ikke altid hensigtsmæssig arbejdsstillinger kræver en god fysik, for at kunne holde i det lange løb. Kathrine er derfor også startet til gymnastik, hvor der øves saltoer i trampolin. Det er ikke særlig yndefuldt, men hendes nakke og ryg har aldrig haft det bedre.