Tandrensning

De fleste danner tandsten, som er forkalket plak. Tandsten sætter sig på ru overflader, så jo bedre man sørger for at holde sine tænder rene og glatte, jo mindre tandsten vil der sætte sig. Tandsten er skadeligt for tandkødet og kan give parodontose. Derfor får du renset dine tænder, når du kommer til tandeftersyn. Tandsten fjernes ved hjælp af ultralyd. Ultralydsspidsen vibrerer og banker derved tandstenene af. Der er køling på ultralyden, for at ultralydsspiden ikke bliver varm og skader tænderne.